Skriv til Udlejning

form_buton

Stjernerne på Slottet

40%
Post produktion
5%
Studier
10%
System integration
5%
Outside brodcast
5%
Drift & support
35%
Udlejning

Kommunikationen altafgørende for resultatet
Stjernerne på Slottet er et velkendt program på TV2´s sendeflade. Programmet handler om fem kendte stjerner, der flyver til et slot i udlandet i fem dage. Hver dag skiftes de til at være vært og kommer på den måde tættere ind på livet af hinanden, til glæde for seerne hjemme i stuerne.

Husk det hele
Det ser så enkelt ud på tv, men forud for resultatet følger månedsvis af forberedelse og involvering af mange mennesker. Udfordringen for en produktion af denne type, der foregår i udlandet, er at finde det rigtige udstyr, sørge for, at det når frem, og at der ingen misforståelser er undervejs eller udstyr, der pludselig mangler.

En produktion af denne type kræver enorm planlægning, god koordinering og et højt kommunikationsniveau. Vores opgave består i at give tryghed til kunden hele vejen igennem. Vi skal sikre os, at alt udstyret er tjekket igennem, vi skal sikre os at alle bolde i processen er blevet fanget, og vi skal sørge for at holde tæt kontakt til produktionslederen, således at han/hun har en 'teknisk klippe' at læne sig op af fra start til slut,

- Dorthe Jacobsen, Udlejningschef.

Gennemtjekket udstyr
Studios har været med hver eneste sæson og har – med tungen lige i munden – haft ansvaret for al foto-, lyd- og lysudstyr.

Kort fortalt pakkes en produktion af denne type med seks stk. af de store Sony PDW-700 kameraer, komplet i kit med hhv. Canon HJ11, HJ14 og HJ22 optikker til. Derudover wisycom microporte, DPA mic´s og Sound Devices 788. Lyspakken består af bl.a. Divalites, HMI-lamper, et hav af Fresnell 650W samt 300W, og dette er kun et lille udpluk af den samlede pakke.

Vi ved at Studios engagerer sig i vores produktioner. Deres høje serviceniveau, gode fleksibilitet og altid gennemtjekkede udstyr, giver en enorm tryghed, når man laver produktioner så langt væk hjemmefra” 

-Anne Juul, Produktionsleder

Praktisk gennemgang af udstyr
To dage før afgang har Studios’ udlejningsafdeling klargjort alt udstyr, og nu inviteres fotografer, lydmænd og lysmænd ned til gennemgang, således at alle kan gå deres udstyr igennem, og vi får sikret, at de ansvarlige på turen har set og prøvet alt udstyr inden afgang. Når udstyret er gennemgået og godkendt fra produktionens side, pakker vi alt forsvarligt ned i vores transportkasser.

Om Metronome Production
Metronome Production er et af Danmarks største produktionsselskaber. Gennem mere end 60 år har de skabt en lang række kendte tv-successer. I dag står de blandt andet bag programmer som Stjernerne på Slottet, Luksusfælden, Masterchef, Familien fra Bryggen, Her Er Dit Liv, Rod i Familien og Politijagt. Bag alle programmerne står ca. 100 dedikerede medarbejdere, som elsker at producere tv.