Skriv til SystemIntegration

form_buton

TV MIDTVEST

0%
Post produktion
0%
Studier
100%
System integration
0%
Outside brodcast
0%
Drift & support
0%
Udlejning

Kamerarobotter til nyhedsstudie

HDR blev kontaktet af TV MIDTVEST i forbindelse med deres annoncering efter et 4 kamera robotsystem til et nyt nyhedsstudie.  Opgaven som blev stillet af TV MIDTVEST , var, at der indenfor de givne fysiske og økonomiske rammer, skulle tilbydes de bedst mulige tekniske og arbejdsmæssige forhold for produktion af nyhedsudsendelser med nye studiekameraer som skulle være i stand til, at operere ubemandet monteret på et robotsystem.

Nyhedsstudiet skulle ligeledes være optimeret for, at der i nyhedsuniverset kunne afvikles såkaldte ”anden” halvlege, hvor sport, politik, erhverv, kultur etc. kunne produceres i nyhedsuniverset, men med sine egne tilpassede udtryk. Målet var, at kunne integrere og afvikle dagsaktuelle temaer i nyhedsstudiet således, at stoffet kunne leveres hurtigt og omkostningseffektivt. Dette skulle opnås med hjælp fra styring af TV MIDTVESTs automatiseringssoftware leveret fra Norske Mosart.

HDR valgte, at tilbyde en løsning baseret på amerikanske Telemetrics som HDR tidligere har leveret til bl.a. TV 2 NEWS, TV 2 | Danmark og DR. TV MIDTVEST havde også et specifikt ønske om, at den nye robotløsning skulle være i stand til, at kommunikere med deres automatiseringssoftware Mosart. Da de førnævnte installationer havde samme krav, kunne HDR bekræfte, at løsningen fra Telemetrics godt kunne integrere med og styres fra Mosart.

I tæt samarbejde med TV MIDTVESTs tekniske personale, integrerede vi en løsning med 2 stk. gulvmonterede skinne systemer med, hver deres kamera monteret på en såkaldt televator med et pan/tilt hoved, og yderligere 2 stk. televatorer med pan/tilt hovede monteret på dollies. Afhængig af produktionen kan de 2 dollies flyttes manuelt rundt i studiet til en fast position, og i kombination med de bevægelige kameraerne monteret på skinne systemet giver dette mulighed for en meget dynamisk produktionsform – alt sammen styret fra et og samme sted uden personer bag kameraerne i studiet. Telemetrics pan/tilt hovederne er monteret med kamera af typen Sony HDC-P1 med Canon HD optikker og en teleprompter, hvilket kræver et pan/tilt hoved som kan klare den givne vægt.  Alt dette har HDR stor erfaring med grundet de øvrige Telemetrics installationer vi har foretaget i Norden inden for de seneste år.

Olav Helms, Teknisk Projektleder TV MIDTVEST udtaler; ”Som ved så mange andre nye installationer og indførelse af ny teknik og funktionalitet, var der en del udfordringer i starten men, det fik vi løst sammen med HDR. Der blev bl.a. valgt, at ombytte det oprindeligt leverede kontrolpanel til seneste version samt justeringer af skinnerne. Dette gav til sidst den ønskede og aftalte funktionalitet, hvorfor vi i dag oplever Telemetrics systemet som driftsikkert og stabilt i kombination med Mosart og resten af den nye teknik i vores nyhedsstudie”.