Skriv til Studier

form_buton
Du er her: Forside > Studier

Bygget til at være TV-studier

Du finder vores TV-studiekompleks på Amager, i København. Det rummer alle de faciliteter du har brug for til at kunne producere de bedste tv-produktioner på markedet – og teknikken leveres i 100 % HD. 

Studierne varierer fra 23 til 850 m². Grid-højden i de store studier er 7 meter. Ventilationsanlægget sikrer et behageligt indeklima, hvad enten der er 600 studielamper tændt, eller det fryser 15 grader udenfor. De store studier er forsynet med 4x4 meter store porte, så lastbiler kan køres helt ind i studiet og læsse af. Akustikken er der taget højde for, og beliggenheden er optimal – tæt på motorvej, metro og lufthavn. 

Sagt på en anden måde er studierne bygget til at være studier. Hver en detalje og funktion er nøje afstemt, så du får de bedste rammer at arbejde i. Du kan producere små daglige game-shows eller større og mere krævende live-underholdningsshows med mange deltagere og flere hundrede publikummer.

Ud over studierne tilbyder vi et bredt udvalg af produktionskontorer, sminkerum, mødelokaler, garderober, faciliteter til live-bands, opholdsrum, lagerrum, værksteder og ikke mindst gode publikumsfaciliteter adskilt fra crewet.

Vi stræber efter at skræddersy vores tekniske løsninger, så de passer til enhver produktions specifikke krav. Vores in-house kontrolrum rummer den seneste teknologi, og sammen med vores erfarne teknikere er vi i stand til at imødekomme stort set alle tekniske krav, du måtte efterspørge.

Det kan du bruge vores TV-studiefaciliteter til:

  • Alle former for tv-produktioner, store som små.
  • Leje af studier til reklamefilm og dramaproduktioner.
  • Fuld HD-studiekontrolrum til større produktioner.
  • Afvikling af virksomhedsarrangementer, præsentationer og seminarer.

Kontakt os, og vi vil med stolthed give dig en rundtur, der viser, hvorfor du skal bruge Studios til din næste produktion. 

 

 

Kontaktperson

Flemming Pedersen

Teamleder Studierne
flemming.pedersen@studios.dk
+45 3264 6405
+45 4040 6405

Rikke Winkler Nilsson

Studiekoordinator
rikke.winkler.nillson@studios.dk

+45 60 67 03 38