Skriv til Outside Broadcast

form_buton

Case: Danmarks Indsamlingen

0%
Post produktion
20%
Studier
10%
System integration
60%
Outside brodcast
0%
Drift & support
10%
Udlejning
OB-produktion i Afrika

Danmarks Indsamlingen 2013 blev afholdt med danske hovedværter i det afrikanske land Rwanda. Herfra guidede de seerne hjemme i stuerne igennem det hidtil største og mest ambitiøse indsamlingsshow set i Danmark. I kulissen stod Studios, foruden flere hundrede tv-folk, for at få den storslåede produktion til at køre på skinner.

Studios har leveret teknikken til Danmarks Indsamlingen de forgangne mange år, og 2013 var ingen undtagelse. Aftalen var at levere en teknisk nøglefærdig løsning for STV Productions til Danmarks Radio.

Kommunikation og koordinering afgørende
Med direkte udsendelse fra seks forskellige lokationer blev både kommunikation, koordinering, teknik og mandskab sat på prøve. På selve dagen var ikke mindre end 165 tv-folk i sving i Aalborg, Horsens, Odense, Roskilde, København og ikke mindst Rwanda for at producere det store show. Lægger man hertil de mange show-, lys- og lyd-teknikkere samt tjenere, vagter, kokke og optrædende, talte produktionen mere end 600 mand.

”Når man skal i gang med så stor en OB-produktion, er det altafgørende at vælge den rigtige leverandør. Der findes mange fine vogne i Danmark, Norge og Sverige, men denne produktion var ikke udelukkende et spørgsmål om en masse hardware, men i højere grad et spørgsmål om de rette kompetencer”, fortæller Ulrik Appel-Græm, Produktionsleder på Danmarks Indsamlingen, og fortsætter:

”Vi valgte Studios som teknikleverandør, fordi vi ved, at de foruden den rette teknik også har evnen til at favne hele produktionen, deltage i alle møder og koordinere alle eksterne forbindelser.”

Afrikanske forhold og moderne teknik
Hos Studios løste vi den komplekse opgave ved helt konkret at sende fire OB-vogne til de fire landsdele – Roskilde, Odense, Herning og Aarhus, samt et hold til Rwanda med otte teknikere foruden produktionsholdet.

Udstyret til Rwanda blev samlet på fem paller i Danmark og fragtet til lokationen i Rwanda. Med var blandt andet et fly-away-link, som er et transportabelt satellit-link, og en 4-kamera fly-away OB-løsning, der kan pakkes ud og sættes op hvor som helst. Undervejs i forberedelserne gik der ild i den afrikanske strømgenerator ved setuppet i Rwanda og en ny blev rekvireret. Sådanne udfordringer hører også til en stor produktion, og det er her, det er afgørende at have de bedste folk på opgaven.

Studios administrerede fiberforbindelserne for samtlige lokationer i Danmark, samt Teleporten i Tel Aviv, hvor signalerne til og fra Rwanda blev sendt og modtaget. Hjemme i Jenagade på Amager, blev signalerne fra de seks pladser samlet op i vores studiekontrol og herfra klippet sammen til det færdige program.

Jeg har brugt Studios til Danmarks Indsamlingen, da de syntes, at projektet var spændende og gerne ville tage alle de udfordringer, som det medførte. Hele vejen igennem projektet har de været løsningsorienterede. Alt virkede, og jeg kan kun anbefale dem."

-Ulrik Appel-Græm, Produktionsleder

Om STV
STV er et af landets største produktionsselskaber. De udvikler og producerer landsdækkende tv, der er både underholdende og meningsfyldt. De holder til i Odense og København og beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Deres mest kendte tv-programmer tæller Danmarks Indsamlingen, Danmarks Næste Topmodel, Sporløs, TV2 Vejret, Roskilde Festival, Baronessen Flytter Ind, Comedy Fight Club, Held og Lotto og Stemmerne fra Vollsmose.