Skriv til Drift & Support

form_buton

Folketinget

0%
Post produktion
0%
Studier
30%
System integration
0%
Outside brodcast
60%
Drift & support
10%
Udlejning
En styrkelse af demokratiet

Folketinget ønskede mere åbenhed omkring den demokratiske proces. Derfor valgte de i 2009 at få oprettet deres helt egen tv-kanal. Indtil da kunne interesserede følge de politiske debatter i Folketinget på tv-kanalen DK4 eller DR2, der viste uddrag fra Folketingsalen i løbet af dagtimerne.

Studios vandt opgaven, og med vores produktion i Folketinget formåede vi at lave den billigste og bedste parlamentsdækning på internationalt plan.

Populært parlaments-tv
Processen omkring opbygningen af tv-kanalen var dog ikke uden komplikationer. Folketinget ligger på Christiansborg, som er en fredet bygning. Det betyder, at vi i en lang periode samarbejdede tæt med Folketingets arkitekt for at finde de helt rigtige løsninger, der ikke ville skæmme eller ødelægge bygningerne. Her er det kunsten at kunne trække usynlige kabler og komme med kreative løsninger, der er den foretrukne kompetence, og resultatet endte med at blive en succes.

Folketinget har igennem de seneste år haft mange gæster fra udenlandske parlamenter, der alle har komplimenteret den fine tekniske løsning og den effektive produktion – og taget inspirationen fra den danske model med hjem til deres egen parlamentsdækning.

Få hele pakken – produktion, drift og døgnbemanding
Tv-kanalen er ved hjælp af en advanceret alarm server, kombineret med tekniske koordinatorer (teko) på tilkald overvåget døgnet rundt. Det betyder, at skulle der opstå en situation, der kræver akut opmærksomhed, er produktionsholdet altid klar. 

I dag er fire medarbejdere fast tilknyttet tv-kanalen, og de tæller foruden de tre teko’er en afdelingsleder. Tilsammen håndterer de koordinering og drift af teknik og produktion. Produktionerne optages med robotkameraer, der er fuldt integreret med grafik- og mikrofonsystemet og derfor medvirkende til at gøre mandskabsomkostningerne meget lave.

Live-dækning og playlister
Løsningen er udformet, så der er live-dækning af alle aktiviteter i Folketingssalen. Derudover er der i fire lokaler installeret kamera, lyd og lys, så politikerne kan booke lokalerne, hvis de har brug for tv-dækning. Når et lokale bookes til et møde, kontaktes produktionslederen og sammen med det tekniske personale og en producer står de for at tv-dækningen af mødet. I weekender, ferier og helligdage afspiller kanalen playlister med genudsender af de vigtigste og mest aktuelle debatter.

Grafikken er integreret med mikrofonsystemet via personlige chipkort, således alle Folketingets medlemmer automatisk får korrekt navn, titel, tilhørsforhold m.m. på skærmen uanset hvor i lokalet de er placeret. Grafikken trækker de øvrige informationer fra Folketingets database så dataen kun skal tastes en gang.

Er du interesseret i at se mere, kan du finde kanalen her: www.ft.dk/tv/.